Solcreme - vælg den rette

Solcreme og solbeskyttelse er alfa og omega, når du ønsker en sund og smuk solbrun hud - uden solskader.

Her på siden kan du blive klogere på solcreme, så du kan vælge den rette – uanset om du har lys og solsensitiv hud, skal sydpå med familien eller ønsker at beskytte din ansigtshud mod solskader, pigmentforandringer og for tidlig aldring.

Hvorfor vælge solcreme fra Derma?

Derma har et bredt udvalg af rene, allergivenlige og miljømærkede solcremer til krop og ansigt, baby, børn og voksne, som ikke blot beskytter effektivt mod solens skadelige stråler. De beskytter også mod unødig kemi og er nemme at påføre uden at fedte. Og så er flere kåret Bedst i test.

Vælg den rette solcreme til dit behov

• Hvorfor er det så vigtigt med solcreme?
• Hvordan virker solcreme?
• Hvilken solfaktor (SPF) skal jeg bruge - til mig selv/mine børn?
• Hvor længe kan jeg være i solen uden at blive forbrændt?
• Hvad sker der, hvis jeg ikke smører nok solcreme på?
• Sådan undgår du at blive forbrændt – følg de officielle solråd
• Kemisk/fysisk solfilter – hvad skal jeg vælge?
• Gå efter certificeret solcreme – for din sundhed og miljøets skyld
• Kan jeg genbruge solcremen fra sidste år?

Hvorfor er det så vigtigt med solcreme?

Solen er skøn, men den er også skadelig for vores hud, hvis vi får for meget af den. Antallet af solskoldninger og mængden af UV-stråling, vi udsættes for gennem livet, øger risikoen for solskader og i værste fald hudkræft.

Derfor er det vigtigt, at vi passer godt på os selv - og ikke mindst vores børn – når vi opholder os i solen. I Danmark betyder det, at vi bør bruge solcreme fra april til september måned, når UV-indekset er over 3.

Derudover bør vi være opmærksomme på at smøre os ind løbende og i tilstrækkelige mængder, når vi befinder os i solen, og i øvrigt følger de gode solråd fra Kræftens Bekæmpelse.

Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at du vælger en parfumefri, allergivenlig og miljømærket solcreme som fx Derma Sun.

Hvad er UVA-/UVB-stråling? 

Der findes to slags UV-stråler fra solen, som vi ved er medvirkende til udvikling af hudkræft og aldring af huden: UV-A og UV-B. UV er forkortelsen af ultraviolet.

UV-strålingens AB(C) - kort fortalt

Hvad står UVA og UVB egentlig for? En lille huskeregel:

• UV(A) = A for Aldring (af huden) – dvs. de stråler, som ødelægger og ælder huden
• UV(B) = B for Brændt (forbrændt) - dvs. de stråler, som giver farve, men også kan give solskoldning

​UV(C)-stråler taler vi ikke så ofte om, da de bliver stoppet af ozonlaget. De findes dog i lys fra svejsning, og man bør derfor også tænke over at beskytte sin hud med solcreme, når man svejser.

Hvad gør UV-strålingen ved kroppen?

UV-strålerne har forskellig bølgelængde:
UVB-strålerne er middellange og er årsag til solbrændthed og solskoldning.

UVA-strålerne er de længste. De trænger dybere ned i vores hud end UVB-strålerne og kan ødelægge hudens DNA og medføre ældning af huden. UVA-strålerne er den største årsag til for tidlig aldring af vores hud (ud over genetik og livsstil), og UVA-beskyttelse er dermed den bedste anti-age, der findes.

Vil du vide mere om UVA/UVB, og hvilken solcreme, du bør bruge hvornår, så lyt med i første episode af vores podcast om sol.

Beskyt dit ansigt mod UV-A og aldring

UVA-strålerne er en af de helt store syndere, når det kommer til for tidlig aldring af vores hud, og UVA-beskyttelse i din solcreme er dermed afgørende, hvis du vil beskytte din hud bedst muligt mod rynker.

Solcreme er faktisk den bedste anti-age, der findes. Det kan derfor godt betale sig at vælge solcreme til ansigtet med en højere faktor og dermed højere UVA-beskyttelse, hvis du vil beskytte din hud bedst muligt mod UVA-stråler, rynker og for tidlig aldring.

En solcreme bliver målt for UVB og skal indeholde mindst 1/3 solfiltre, som beskytter mod UVA, dvs. SPF30 = 30 UVB og mindst 10 UVA. Så jo højere faktor, jo højere UVA-beskyttelse får du.

Hvornår er der behov for solcreme? Lad UV-indekset guide dig

UV-indekset fungerer som en slags termometer for UV-strålernes styrke, og er UV-indekset 3 eller højere, skal man være ekstra påpasselig i solen og beskytte den med skygge, solhat og solcreme. 

Det er nemlig hverken temperatur eller skydække, der afgør, om du kan blive solskoldet og skal beskytte dig med solcreme. Det er UV-strålerne, og dem kan man ikke se med det blotte øje. UV-strålernes styrke varierer alt afhængig af tidspunkt på dagen, og hvor i verden du befinder dig. Jo tættere på ækvator vi kommer, jo højere bliver UV-indekset, altså den mængde af solens ultraviolette stråler, som når ned til jorden. Når UV-indekset er højt, skal vi beskytte huden bedre, end når det er lavt.

TIP!
Vær opmærksom på, at solens stråler reflekteres af overflader som sand, vand, beton og græs, så selvom du sidder i skyggen på stranden eller i haven, kan du godt blive forbrændt.

Du kan nemt holde dig opdateret på dagens UV-stråling med den gratis app ’UV-indeks’, og få en advarsel om, hvornår der er behov for solcreme. Du kan også finde dagens UV-indeks i de fleste vejr-apps.

Hvordan virker solcreme egentlig?

Solcreme virker ved at bortfiltrere en del af UV-strålingen - enten med et kemisk eller fysisk filter. Man kan fristes til at tro, at sollotion bare er en creme tilsat solbeskyttelse (SPF), men det er noget mere nuanceret end som så.

En solcreme skal desuden efterleve særlige krav om bl.a. UVA- og UVB-beskyttelse, SPF og vandfasthed, og de testes både in-vitro (i laboratorie) og in vivo (på hud) af uvildige laboratorier, så du kan være sikker på, at din solcreme holder, hvad den lover.

Flere af Dermas solcremer er desuden kåret Bedst i test af Forbrugerrådet Tænk i deres årlige solcremetest – her er de bedste.

Vil du vide mere om, hvad det kræver at lave en solcreme, og hvordan den virker, så lyt til vores podcast LabTalks episode 2: Hvordan laver man den bedste solcreme? Er sollotion bare en bodylotion med spf?

Hvilken solfaktor (SPF) skal jeg bruge - til mig selv og mine børn?

Det har stor betydning, hvilken faktor solcreme du vælger, om du er tilstrækkelig beskyttet i solen. Er den for lav, risikerer du at blive solskoldet – men den kan også være unødvendig høj.

I Danmark er faktor 15 ifølge Kræftens Bekæmpelse nok for langt de fleste danskere. Til ekstra sart og lys hud anbefales faktor 30, og faktor 30 anbefales derfor også til børn – og ikke faktor 50, som mange fejlagtigt tror. Så undlad at bruge en højere faktor end nødvendigt. Jo højere faktor, jo flere solfiltre er der nemlig i din solcreme. Selvom Dermas produkter er skånsomme, så er der er ikke nogen grund til at udsætte din krop for mere kemi end højst nødvendigt, med mindre du har særlig følsom hud eller nemt bliver rød.

Rejser du derimod mod sydligere himmelstrøg, er UV-indekset højere end herhjemme, og derfor anbefales det, at du her bruger en højere faktor, enten faktor 30 eller 50. Ved at vælge den rigtige faktor og smøre efter anvisningerne får du en løsning, der er både sund og effektiv.

Tjekliste

• I Danmark er faktor 15 som regel nok – også om sommeren
• I lande tættere på ækvator med et højere UV-indeks anbefales faktor 30 eller 50
• Uanset hvor du er, så hold solfri mellem kl. 12-15, og hold dig i skyggen, når UV-indekset er 3 eller mere.
• Husk at holde øje med din hud. Bliver den rød, bruger du for lav faktor eller har ikke smurt et tykt nok lag på.
• Er din hud særlig sart eller lys, skal du typisk også bruge en højere faktor. Dette gælder også for børn.

Hvad betyder solfaktor (SPF)?

SPF står for Sun Protection Factor - eller solbeskyttelsesfaktor – og angiver, hvor stor en del af solens UV-stråler, din solcreme beskytter dig mod, og, hvor meget længere du kan opholde dig i solen uden at blive forbrændt. Det vil sige, at hvis du fx kan opholde dig i solen i 10 minutter uden at blive solskoldet uden solcreme på, så gør en solcreme med SPF 15, at du kan gange din tid i solen med 15 - det vil sige i alt 150 minutter.
 
Din ’tid i solen’ afhænger naturligvis af din hudtype, UV-indekset, og at du har smurt dig tilstrækkeligt med solcreme (En krop, en håndfuld).

Beskytter SPF30 dobbelt så godt som SPF15?

Nej! Mange tror, at solfaktor 30 beskytter dobbelt så meget som solfaktor 15. Men forskellen er faktisk meget lille! Hvis solcremen er fordelt korrekt og i passende mængde (Én krop, én håndfuld), giver de forskellige solfaktorer følgende UV-beskyttelse:

• SPF 15: Beskytter mod ca. 93% af solens skadelige UV-stråler
• SPF 30: Beskytter dig mod ca. 97% af solens skadelige UV-stråler
• SPF 50: Beskytter dig mod ca. 98% af solens skadelige UV-stråler

Hvor længe kan jeg være i solen uden at blive forbrændt?

Hvor længe du kan tåle at være i solen uden solcreme på, inden din hud bliver rød, afhænger bl.a. af din hudtype, tidspunktet på dagen og året og mængden af UV-stråling. Personer med lys hud og fregner er ofte mere følsomme over for solens UV-stråling, mens personer med mørk hud har et naturligt forsvar mod solen, men kan også blive solskoldede og få solskader.

Hvis du har sart hud (hudtype 1) og er i solen mellem kl. 12-15 uden solbeskyttelse ved UV-indeks 7, risikerer du at blive solskoldet allerede efter cirka 15 minutter. Din hudtype afgør, hvor længe du tåler solen (netdoktor.dk). Find ud af, hvilken solfaktor (SPF) du skal vælge , og hvor lang tid du er beskyttet med de forskellige solfaktorer.

Husk altid de gode solråd og aldrig at ligge og stege i solen.

Hvad sker der, hvis jeg ikke smører nok solcreme på?

For at sikre, at du er optimalt beskyttet i solen er det vigtigt, at du sørger for at smøre nok solcreme på. Tommelfingerreglen lyder: Én krop, én håndfuld, hvilket svarer til 40 ml. for voksne og 20 ml for børn. Og det er ikke så lidt endda.

Mængden af solcreme er vigtig. Bruger du for lidt solcreme, reduceres den anførte solbeskyttelsesfaktor nemlig betragteligt. Og så risikerer du at blive forbrændt.

Undersøgelser viser desværre, at vi danskere generelt bruger mindre end halvdelen af, hvad der anbefales! Og hvis du fx kun bruger halvdelen af den anbefalede mængde solcreme i faktor 30, dvs. 20 ml, nedsættes beskyttelsen faktisk til kun cirka faktor 3 - og ikke faktor 15, som man skulle tro! Solbeskyttelsen falder nemlig eksponentielt med lagets tykkelse. Dvs. når du kun bruger halv mængde solcreme, så har du en beskyttelse, der svarer til kvadratroden af den oprindelige beskyttelse. Yes, det er en smule nørdet! Lyt, og bliv meget klogere i vores podcast LabTalks, sæson 2, episode 1.

Det bedste råd er: Smør tykt på!

• Husk at smøre nok på og at smøre dig ind løbende, når du er ude i solen.
• Vær opmærksom på din hudtype, tid på dagen, hvor du befinder dig, og om du har badet, svedt eller tørret dig med et håndklæde. Så skal du smøre dig ind igen – også selvom solcremen er vandfast.
• Husk også, at solcremen skal have tid til at trænge ind. Beregn 20-30 min. ’sætte-tid’.

Få flere gode solråd og, hvad Derma anbefaler.

Hvor ofte skal jeg smøre mig?

Det er som bekendt ikke nok kun at smøre sig en gang om dagen. Men hvor ofte så?

Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at du smører dig ind ca. 20 minutter, inden du går ud i solen og bruger en hel håndfuld til hele kroppen.

Undersøgelser viser, at det faktisk er optimalt at smøre to gange, inden du går ud i solen, så det samlede lag bliver tykkere, og du undgår helligdage. Hvis du følger disse anvisninger, vil du kunne tilbringe et par timer i solen inden en ny smøring.

Du skal selvfølgelig ALTID huske at smøre dig ind igen, hvis du har badet, svedt eller tørret dig med et håndklæde. Det forkorter nemlig ’din tid i solen’ markant, og du risikerer at blive forbrændt. Kræftens Bekæmpelse anbefaler i øvrigt, at solcreme altid går hånd i hånd med solrådene om at holde sig i skyggen i middagstimerne og bruge solhat og tøj.

Sådan undgår du at blive forbrændt – følg de officielle solråd

Følg altid Kræftens Bekæmpelses officielle solråd, når du opholder dig i solen: Husk skygge, solhat, solcreme, så du undgår, at din hud bliver rød og forbrændt.

1. Søg skygge. Særligt midt på dagen mellem kl. 12 og 15, hvor solen står højt på himlen og er skarpest, bør du opholde dig i skyggen i stedet for ude i solen. Undgå at ligge og stege i solen, og vær ekstra påpasselig i middagstimerne, og når UV-indekset er over 3.  
2. Brug solhat. De færreste husker det, men det er en god idé at bruge en solhat, især hvis man er tyndhåret eller opholder sig i direkte sol.
3. HUSK SOLCREME! Og nok af den.
4. Og skip solariet.

Kemisk/fysisk filter – hvad skal jeg vælge? Kend dit solfilter.

Et solfilter beskytter dig mod solens skadelige UV-stråler. Solcreme fås med både fysisk og kemisk filter. Eller en blanding. I Dermas solsortiment har vi både solcremer med fysiske (også kaldet mineralske) filtre og solcremer med kemiske filtre (også kaldet organiske).

Kemisk solfilter

De kemiske/organiske solfiltre kan ikke ses og er nemme at smøre på huden. De virker i de yderste hudlag, absorberer UV-strålerne og beskytter således mod solens skadelige stråler.

Nogle kemiske solfiltre kan være allergifremkaldende. Så vælg de rigtige. Sammen med Asthma Allergy Nordic, AllergyCertified og Svanemærket har Derma valgt de solfiltre, der er mest skånsomme i forhold til sundhed og miljø.

Fysisk solfilter

De fysiske solfiltre kaldes også mineralske, og de lægger sig oven på huden som en hinde, der beskytter huden ved at absorbere, sprede og reflektere UV-strålerne. Solcremer med fysiske solfiltre kan være lidt sværere at smøre ud og efterlader typisk huden med et hvidligt skær.

Derma Eco Baby Sollotion SPF 30 er den eneste solcreme i Dermas sortiment med fysisk filter. Hvor Dermas økologisk certificerede babysollotion er med fysisk filter, er Dermas Kids solcremer med kemisk filter og nemmere at smøre ud – læs mere om forskellen på Dermas solcreme til baby/børn.

Vælg det rigtige solfilter – for din sundheds skyld

Derma har valgt fem solfiltre, som er godkendt af Svanemærket, AllergyCertified og Asthma Allergy Nordic, og dermed de mest skånsomme for dig og miljøet.

Har du glemt din Derma-solcreme, så gå efter de gode solfiltre:

Fysisk solfilter

• Titanium Dioxide

​​Kemiske solfiltre

• Ethylhexyl Triazone
• Bis-Ethylhexyloxyphenol Methoxyphenyl Triazine
• Diethylhexyl Butamido Triazone
• Diethylamino Hydroxybenzoyl Hexyl Benzoate

Undgå solfiltret 4-MBC!

• Solfiltret 4-MBC (4-methylbenzylidenecamphor) er under mistanke for at være hormonforstyrrende, og det frarådes til gravide, ammende og børn under 12 år. I Danmark kan man ikke købe solcreme med 4-MBC, men det sælges stadig i udlandet.
• Solfiltret Octocrylene kan give allergi hos børn, så vælg en solcreme uden.

Solcreme, der ikke skader koralrev

Vidste du, at den solcreme, du smører dig med inden en bade-/svømmetur, kan skade havmiljøet og de skrøbelige koraller? Det kan den, hvis den er én af de over 3.500 forskellige solcremer, der indeholder kemikaliet Oxybenzone som UV-filter.

Der er naturligvis ingen af Derma Sun-solcremerne, som indeholder Oxybenzone som solfilter. Alle Derma Sun-produkter er nemlig certificeret med Svanemærket og er koralvenlige solcremer, og dermed et trygt valg for dig, der gerne vil passe på både dig selv, miljøet og havmiljøet. Svanemærket er din garanti for, at vores solcremer forurener mindst muligt og ikke indeholder kendte miljøbelastende stoffer, inkl. Oxybenzone.

Gå efter certificeret solcreme – for din sundhed og miljøets skyld

Når du bruger certificeret solcreme fra Derma kan du nyde solen samtidig med, at du passer på både dig selv, familien og miljøet. Vi tilbyder nemlig et bredt udvalg af allergimærket, miljømærket, vegansk  og koralvenlig solbeskyttelse til hele familien – uden parfume og anden unødig kemi.

Det gør vi, fordi det betyder meget for os, at du føler dig tryg, når du bruger vores produkter. Når du ved, at vi har tænkt på det hele, kan du bedre nyde både solen og dem du er sammen med.

Sådan vælger du solcreme uden uønsket kemi

Det er ikke ligegyldigt, hvilken solcreme du smører dig selv og dine børn ind i, hvis du gerne vil undgå problematiske stoffer. Nogle af de solcremer, som kan købes i Danmark, indeholder nemlig stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende eller påvist miljøbelastende. Det viser solcremetesten for 2021 fra Forbrugerrådet Tænk.

Det er heldigvis nemt at vælge en god solcreme uden uønsket kemi, og Dermas certificerede solcremer er vurderet som et godt valg – og flere er endda kåret Bedst i test.

Gå efter A-kolben:
Hvis du gerne vil undgå unødig kemi, men ikke orker at læse ingredienslisten, kan du nøjes med at tjekke dine produkter med app’en ’Kemiluppen’, som er en gratis app fra Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Du kan naturligvis trygt bruge alle Dermas solcremer, der alle har fået ’A-kolbe’ i Kemiluppen, som er den bedste vurdering. A-kolbe betyder, at produktet er et godt valg, hvis du vil undgå en række problematiske kemikalier.

Gå efter Svanemærket:

Svanemærket er din garanti for, at solcremen ikke indeholder stoffer mistænkt for at være hormonforstyrrende eller andre problematiske kemikalier.

Svanemærket solcreme er desuden blandt de mindst miljøbelastende inden for sin kategori. Alle Dermas solcremer er naturligvis Svanemærket og fri for uønsket kemi.

Vælg allergimærket solcreme  
Når du vælger allergimærket solcreme, er du sikker på at få et produkt, som er så mildt og skånsomt for huden som overhovedet muligt – uden parfume eller andre stoffer med særlig risiko for allergi.

Alle Dermas solcremer er allergivenlige og både AllergyCertified og anbefalet af Asthma Allergy Nordic, som er din garanti for minimal risiko for allergi.

Sådan undgår du parfume i solcremen

Hos Derma dufter sommer af sol, friske jordbær, blomster og hav. Alle vores solcremer er nemlig parfumefri, da parfumestoffer kan være allergifremkaldende. Derma er et sikkert valg, hvis du gerne vil undgå parfume, men har du glemt din Derma-solcreme, kan du stadig undgå parfume i din solcreme:

• Se efter ordene ’parfumefri’, ’uparfumeret’, ’ingen parfume’ og ’ikke tilsat parfume’. Så er du på den sikre side, hvad angår parfumestoffer.
• Kig efter ordene ’parfume’, ’parfum’ og ’aroma’ i indholdsdeklarationen. Står de der, så find en anden solcreme. Naturlig aroma er ikke bedre end al mulig anden aroma – begge dele kan give allergi!
• I udlandet kan det dog være svært at tyde, om produktet er parfumefrit, men der er 26 særligt allergifremkaldende parfumestoffer, du bør undgå. Står de på indholdsdeklarationen, så vælg en anden solcreme. Find de 26 deklarationspligtige parfumestoffer på Miljøstyrelsens website.

Holdbarhed og opbevaring – kan jeg genanvende solcremen fra sidste år?

Hos Derma går vi ind for genbrug og minimalt spild, men når det handler, om du skal genanvende solcremen fra sidste år eller smide den ud, skal du være særlig opmærksom på følgende:

Varme og snavs påvirker holdbarheden

• Er din solcreme åbnet, er holdbarheden typisk 12 måneder (12M).
• Krukkemærket på bagsiden af din solcreme indikerer, hvor lang holdbarheden er efter åbning.
• Er solcremens holdbarhed mindre end 30 mdr. i uåbnet stand, skal solcremen være mærket med en udløbsdato. Ellers ikke.
• Hvis solcremen er blevet beskidt, skiller, skifter farve eller lugter, skal den smides ud, og du skal have fat i en ny.
• Hvis din solcreme har været udsat for høj varme – fx i en varm bil eller i solen på stranden – mister den sin virkning med tiden, og den kan derfor ikke gemmes og genbruges året efter.

Læs også: