AllergyCertified hudpleje


Alle Dermas produkter er - ud over at være anbefalet af Asthma Allergy Nordic - også allergimærket af AllergyCertified.* 

AllergyCertified er et internationalt allergimærke, der certificerer kosmetik, make-up, bleer og hygiejneprodukter i hele verden. Målet er at gøre det nemmere for dig som forbruger at købe allergivenligt, uanset hvor i verden du bor. AllergyCertifieds motto lyder: One world - one label. AllergyCertified er grundlagt i Danmark, og kriterierne er udarbejdet af danske eksperter, der tjekker alle indholdsstoffer og koncentrationer af hvert enkelt produkt og sikrer, at det er så mildt og skånsomt for huden som overhovedet muligt. 

Med AllergyCertified kan du være sikker på, at:
• Der er lavest mulig risiko for allergi. En erfaren toksikolog har vurderet produktet for allergi
• Hver enkelt ingrediens er vurderet individuelt – med udgangspunkt i koncentrationen i produktet
• Hver enkelt råvare er undersøgt
• Stikprøvekontrol foretages af eksternt laboratorium
• Produktet indeholder ikke stoffer med mistanke om hormonforstyrrende effekter. En erfaren toksikolog har vurderet produktet for hormonforstyrrende stoffer.

AllergyCertified er medlemmer af European Society of Contact Dermatitis og holder sig derved opdateret på den seneste forskning inden for hudallergi, parfume, konserveringsmidler og andre problematiske stoffer. Derudover har AllergyCertified et advisory board på tre medlemmer fra Europa og USA, der alle er specialiserede i specifikke ingredienser og allergi.

Læs mere på www.allergycertified.com.

Se alle vores allergimærkede produkter.

Med undtagelse af Dermas selvbruner, som ikke kan allergimærkes.*