Et solfilter beskytter dig mod solens skadelige UV-stråler, og de laves i to udgaver: Som fysiske og kemiske filtre eller en kombination.
Fysiske (også kaldet mineralske) solfiltre lægger sig oven på huden som en hinde, der beskytter huden ved at absorbere, sprede og reflektere UV-strålerne. Solcremer med fysiske solfiltre kan være lidt svære at smøre ud og efterlader typisk huden med et hvidligt skær. Derma bruger derfor ikke fysiske solfiltre i vores solcremer.
Kemiske/organiske solfiltre kan ikke ses. De lægger sig i de yderste hudlag og absorberer UV-strålerne. De er nemme at smøre ud og absorberes hurtigt.
Sammen med Asthma Allergy Nordic, AllergyCertified og Svanemærket har Derma valgt de solfiltre, der er mest skånsomme i forhold til sundhed og miljø.
Kemiske/organiske solfiltre anvendt i Dermas produkter:
• Ethylhexyl Triazone
• Bis-Ethylhexyloxyphenol Methoxyphenyl Triazine
• Diethylhexyl Butamido Triazone
• Diethylamino Hydroxybenzoyl Hexyl Benzoate.
Vil du vide mere om, hvorfor vi bruger solfiltret Diethylamino Hydroxybenzoyl Hexyl Benzoat, også forkortet til DHHB, i vores solcremer?