Det er aldrig sjovt at opdage, at ens yndlingsbluse eller børnenes hvide badedragt har fået gule skjolder og er blevet misfarvet af solcreme.
Det er derfor vigtigt at være ekstra påpasselig, når du smører dig med solcreme. Vi anbefaler, at du lader solcremen tørre godt ind i huden, inden du tager sommerkjolen over hovedet for at undgå, at solcremen smitter af, og at du undgår lyse tekstiler, som er ekstra modtagelig for misfarvning.
Er uheldet alligevel ude, er vores bedste vaskeråd at komme koncentreret vaskemiddel til farvet tøj direkte på pletten og lægge tøjet i en plastikpose natten over. Vask herefter ved så høj temperatur, som tøjet kan tåle, og gentag proceduren op til tre gange, hvis det er nødvendigt.
OBS: Det er vigtigt ikke at anvende vaskepulver med optisk hvidt, blegemiddel eller klorin. Klorin forværrer pletterne og muligheden for at fjerne dem - i værste fald gør det pletterne røde.
Alternativt kan du sende tøjet til rens, det har nogle af vores kunder haft succes med.
• Vask hænderne grundigt efter du har smurt solcreme på, så du undgår pletter på tekstiler og andre genstande.
• Vask solcremen af, inden du går i seng, så du undgår, at det smitter af på sengetøjet.
Er du på jagt efter en solcreme til dig selv eller dine børn, som ikke giver pletter på tøjet, så kan du godt lede længe. Her får du forklaringen på, hvorfor bliver mit tøj farvet gult af jeres solcreme?