Nogle stoffer ligner vores naturlige hormoner så meget, at de kan fungere som hormoner, hvis de kommer ind i kroppen. Vores hormonbalance er et fint justeret maskineri, og der skal ikke meget til at forstyrre balancen.
Når eksperter diskuterer hormonforstyrrende stoffer, er det som regel med reference til kønshormonerne. Det er altså forstyrrelse af funktioner som fx fosterudvikling og sæddannelse, der er fokus på. Men de samme stoffer mistænkes også for at påvirke udviklingen af fedme, diabetes og kræft, så der er god grund til at være på vagt over for dem – særligt hvis man er gravid.
Hverken Svanemærket eller AllergyCertified tillader stoffer, der mistænkes for at være hormonforstyrrende på EU’s liste, og ofte går Svanen længere end EU og den danske lovgivning. Fx forbød de Benzophenone-3, da stoffet var mistænkt for at være hormonforstyrrende, inden det blev føjet til EU’s liste.
Dermas produkter er svanemærkede, og det betyder, at de ikke indeholder stoffer, der på EU’s liste er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Læs mere:
Om hormonforstyrrende stoffer (Miljøstyrelsen)
Om hormonforstyrrende stoffer (Svanemærket)
Se også: Må jeg bruge produkterne, når jeg gravid eller ammer?