Hvis du vil vælge plejeprodukter, der skader miljøet mindst muligt, er der to ting, du skal være opmærksom på:
• Ingredienserne skal, så vidt muligt, være fremstillet økologisk (det sikrer Ecocert/COSMOS)
• Produktet skal være så skånsomt over for miljøet som muligt ved fremstilling af produktet, i forhold til emballage og ved brug, og indeholde miljøvenlige ingredienser (det sikrer Svanemærket og Ecocert/COSMOS)
Kombinationen af Svanemærket og Ecocert/COSMOS er altså stærk, når det gælder hensyn til miljøet. Svanemærket sikrer i øvrigt, at virksomheden bag produktet overholder miljølovgivningen.
Læs mere om: Hvad er naturlige ingredienser i hudplejeprodukter?