Stadig flere udvikler allergi over for personlige plejeprodukter. Hvis du er én af dem, eller måske kender én, så ved du, at det betyder noget for livskvaliteten – hvor meget afhænger naturligvis af, hvor slemt det er fat. Det kan være fysisk ubehageligt og skæmme udseendet. Desuden kan produkter uden de allergifremkaldende stoffer være dyre og svære at skaffe.
Omkostningerne til allergiske lidelser fylder altså mere og mere hos forbrugerne.
Og har du én gang fået kontaktallergi, forsvinder den aldrig igen. Hver gang, du kommer i kontakt med det allergifremkaldende stof, vil der komme en reaktion.
Den gode nyhed er, at det nemt kan forebygges. Og det er faktisk ret enkelt: Undgå hudkontakt med allergener, så får du ikke kontaktallergi. Vi kommer i dag i kontakt med en meget bred vifte af stoffer, lige fra fødslen, og det kan godt betale sig at tænke forebyggelse af kontaktallergi ind i familiens vaner.
Risikoen for at udvikle allergi over for ingredienser i Dermas produkter er meget lille, og det er sjældent, vi får henvendelser fra brugere, der beskriver allergiske reaktioner efter brug.
Alle vores produkter er nemlig gennemgået og sikkerhedsgodkendt af vores tilknyttede hudlæge samt godkendt af eksperter fra AllergyCertified og anbefalet af Asthma Allergy Nordic. De to uafhængige allergimærker garanterer, at ingredienserne er sammensat, så risikoen for allergi er mindst mulig. Så kig efter de to mærker, når du skal vælge personlige plejeprodukter – så er du garanteret minimal risiko for allergi.