Solskoldning er en forbrænding af huden, som opstår, hvis du opholder dig længere tid i direkte sol uden solbeskyttelse. Der er derfor vigtigt, at du søger skygge, køler huden og evt. også smører den med en fugtende aftersun, hvis du er blevet skoldet af solen.
En almindelige solskoldning svarer til en 1. gradsforbrænding af huden. Og det er måske netop den brændende fornemmelse, der har medført, at ordet ”solbrændt” i højere grad bliver brugt om solskoldet i dag – hvor det i 80’erne blev brugt om datidens eftertragtede kropskulør.
Når du bliver solskoldet, vil din hud reagere ved at blive rød og varm. Du vil opleve, at huden kan svie, gøre ondt og hæve op. Hvis solskoldningen er meget slem, kan der opstå blærer på huden.
Huden vil, efter nogle dage, begynde at skalle og vende tilbage til sin normale farve.
Din hud er i størst fare for at blive forbrændt der, hvor den er mest udsat for solen. Et af de steder, hvor du er særligt udsat for forbrænding, er i ansigtet, fx næsen og ørene. Andre udsatte steder er bryst og skulderne.
Hvis du er blevet solskoldet, så skal du undgå solen, så forbrændingen ikke bliver værre. Følg disse tre trin:
Hvis du bliver ved med at udsætte den forbrændte hud for solen, så kan din solskoldning udvikle sig fra en 1. gradsforbrænding til en 2. gradsforbrænding, som ses ved, at huden får blærer.
Det er nemmere – og smartere – at forebygge end at lindre en solskoldning.
Den bedste måde at undgå at blive solskoldet er ved at følge solrådene og bruge solbeskyttelse:
Hver gang huden er blevet solskoldet, er der sket en skade i huden, og på sigt kan solskader resultere i hudkræft.
En aftersun er typisk en lotion, gel eller creme, som tilfører fugt til huden efter solbadning. Når huden har været udsat for sol, mister den fugt og kan føles varm, stram eller irriteret. En god aftersun tilfører fugt og hjælper med at genoprette hudens naturlige balance, så huden føles blød og smidig igen.
Det er en god idé at vælge en aftersun med aloe vera, fordi planten har beroligende og fugtgivende egenskaber.
Derma har to parfumefri aftersun-produkter med aloe vera, som er særligt gode valg til sensitiv hud – uden parfume og farvestoffer, der kan irritere den solbrændte og sarte hud.
Begge varianter er AllergyCertified, Svanemærkede og veganske. Det betyder, at de er særligt skånsomme mod huden og samtidig miljøvenlige valg – perfekte til dig, der vil passe godt på både huden og naturen.
