Derma anbefaler, at du:



1) Holder øje med UV-indekset i det område, du befinder dig

Vær påpasselig, hvis UV-indekset er over 3, med skygge, solhat, solcreme. Hvis du har lys hud uden beskyttelse, bliver du skoldet efter bare 15 min!
Sydpå kan UV-indekset være meget højt det meste af dagen, og ikke bare mellem kl. 12 og 15 som herhjemme. Hvis det er over 7, bør du gå op i faktortal eller opholde dig i skyggen.

2) Smører rigeligt på: To gange og i god tid, inden du går udenfor

Det er ikke sikkert, at din krop kan optage 40 ml, der anbefales til voksne, på én gang.  Derfor kan du med fordel smøre dig ind to gange, gerne en halv til en hel time, før du går ud.

Undersøgelser viser, at det er optimalt at smøre to gange, inden du går ud i solen, så det samlede lag solcreme bliver tykkere, og der bliver færre helligdage.
Smør jævnligt efterfølgende – altid et nyt lag efter badning, og når du har svedt.

Se mere på siden: Hvor meget solcreme skal jeg bruge?

3) Bruger den rigtige faktor 

Vidste du, at mange vælger solcreme med for høje faktortal?
Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse anbefaler faktor 30 til danskere herhjemme med normal hudtype. Har du ekstra lys og følsom hud, bør du bruge en højere faktor. Det gælder både børn og voksne. 

Rejser du sydpå, hvor UV-indekset er højere end herhjemme, skal du bruge højere faktor, gerne faktor 50.


Se mere her: Hvilken faktor skal jeg bruge? 
 

 

Tjek også: