Bedst i test-solcreme
Bedste solcreme? Find solcremer kåret som BEDST I TEST her.
Hvilken solcreme er Bedst i test og beskytter dig mod solens skadelige stråler, men også mod fedteri og unødig kemi? Find de bedste solcremer i Forbrugerrådet Tænks solcremetest og undgå solcremer, der ikke beskytter, som de skal.
Vi ved alle sammen, at solcreme først og fremmest skal beskytte vores hud mod at blive forbrændt. Derfor er det selvfølgelig helt afgørende, at solcremen lever op til den angivne faktor eller SPF på emballagen. Men det er ikke nok, at din solcreme beskytter effektivt mod solens skadelige stråler. Den skal også beskytte dig og miljøet mod unødig kemi og være nem at påføre uden at fedte.
Heldigvis har Forbrugerrådet Tænk gjort det nemt for dig at vælge den bedste solcreme, når de hvert år tester solcreme og kårer de bedste.
Forbrugerrådet Tænk er en medlemsorganisation og en NGO, som arbejder for at gøre det sikkert for dig at være forbruger i Danmark. Hvert år tester Tænk et hav af solcremer for alt det, som en optimal solcreme skal kunne, og kårer herefter de bedste solcremer. Alt sammen for at hjælpe dig til at træffe det bedste valg, når du står foran det enorme udvalg af solcremer på hylden, der hvor du køber solcreme. Men for at vide, hvad Bedst i Test-logoet egentlig er en garanti for, kræver det naturligvis, at du ved, hvad der skal til for at opnå lige præcis den udmærkelse.
Nedenfor kan du se, hvilke områder Forbrugerrådet Tænk kigger på i deres produkttests.
En tilstrækkelig beskyttelse mod solens stråler sker kun, hvis solcremen beskytter mod både UVA- og UVB-strålerne, som kan forårsage solskader og i værste fald give hudkræft. Forbrugerrådet Tænk tester derfor solcremernes effekt på begge slags stråler. Læs mere om: Hvad betyder UV-A og UV-B?
En lille huskeregel:
UV(A) = Aldring (af huden)
UV(B) = Brændt (solskoldet)
Selvom solcremens vigtigste funktion er at beskytte os mod at blive forbrændt, er det også vigtigt, at solcremen føles behagelig på huden – præcis som al anden hudpleje.
Det gælder om at finde en solcreme, som man – uanset om det er til en selv eller ens barn – har det godt med at påføre. For så får man den brugt. Solcreme, der ikke føles behagelig, har vi tendens til enten at glemme eller være for fedtede med.
Forbrugerrådet Tænk kigger derfor også på, om solcremen er nem at smøre ud, om den hvidter eller fedter, og hvor godt og hvor hurtigt den absorberes af huden.
Én ting er en god solcreme, noget andet er, at den skal bruges korrekt, før end du opnår den rette beskyttelse. Derfor er tydelig brugsvejledning og certificeringer på emballagen særligt vigtigt, når det kommer til solcreme. Certificeringer er nemlig dine pejlemærker som forbruger, fordi de på hver deres område stiller kritiske krav til indholdsstoffer.
Du kan læse meget mere om de forskellige certificeringer, som Dermas solcremer bærer lige her.
Forbrugerrådet Tænk kigger desuden på, om solcremerne indeholder problematiske indholdsstoffer, både i forhold til din sundhed, men også i forhold til miljøet.
Forbrugerrådet Tænk tjekker altså produktet for både sundhedsskadelige stoffer i form af hormonforstyrrende og allergifremkaldende stoffer, men de vurderer også produktet i forhold til miljøproblematiske stoffer for at sikre, at produktet belaster naturen mindst muligt.
Vil du være sikker på at vælge den unødige kemi fra, kan du gå efter miljø- og sundhedsmærket Svanemærket og allergicertificeringerne AllergyCertified og Asthma Allergy Nordic. Dermas solprodukter bærer alle tre certificeringer, og du kan læse mere om, hvad de står for her.
I solcremetesten for 2025 har Forbrugerrådet Tænk igen kåret Derma Sollotion SPF30 Bedst i test. Vores Derma Solspray SPF30 fik også en kåring som Bedst i Test. Begge solcremer lever op til alle kriterierne fra Forbrugerrådet Tænk – og mere til.
Alle Dermas solcremer er testet vandfaste og med optimal beskyttelse mod solens skadelige UVA- og UVB-stråler. De er tilmed nemme at påføre og absorberes hurtigt uden at fedte eller hvidte. Og så bærer solcremerne tydelig brugsanvisning og alle de certificeringer, som garanterer et kvalitetsproduktet, som ikke kun beskytter effektivt mod solens stråler, men også mod unødig kemi.
Både Derma Sollotion SPF30 og Derma Solspray SPF30 indeholder derudover fugtgivende glycerin, E-vitamin og olier, der gør huden smidig og blød og beskytter mod udtørring.
Solcremerne fra Derma er Svanemærket. De er samtidig AllergyCertified og anbefalet af Asthma Allergy Nordic og uden parfume og minimerer derved risikoen for allergiske reaktioner og hudirritationer. Dertil kommer, at de er 100 % veganske og certificeret med Vegan Societys lille solsikke, som er din garanti for, at produkterne er helt fri for animalske indholdsstoffer.
Med Tænks Bedst i test-vurdering er Dermas solcremer altså et trygt og godt valg, når du skal vælge solcreme.
Det er ikke uden grund, at Dermas solcremer år efter år vinder priser og kåres Bedst i test. Derma sætter nemlig høje standarder, når de producerer solcreme. Dermas mission er at udvikle solprodukter, man kan stole på, og som både er skånsomme og effektive og samtidig lever op til de høje forventninger til funktionalitet, som forbrugerne har. Og det er de mange certificeringer på emballagen et fint bevis på.