Hvad er silikone i hudplejeprodukter?


Silikone i kosmetik giver produkterne en glat overflade og forbedrer smøreevnen. 

Implantater af silikone har gennem årene medført en del skriverier, bl.a. fordi de har givet anledning til udvikling af silikoneallergi. Men der er ingen rapporter om udvikling af allergi, når silikone smøres på huden og ikke kommer ind i kroppen.

Både Asthma Allergy Nordic og AllergyCertified tillader derfor silikone i kosmetik. 

Svanemærket tillader også silikone med to undtagelser: D4 (oktametylcyklotetrasiloxan) og D5 (dekametylcyklopentasiloxan), da de belaster miljøet.