Glæd dig til tre parfumefri og plejende ansigtsprodukter, der er lige så milde og skønne, som de er effektive. Skabt med fokus på rene, funktionelle ingredienser, der rent faktisk gør en forskel. Som resten af Derma Family-serien er de uden parfume og allergimærket, Svanemærket og certificeret vegansk. Et skånsomt valg, som hele familien kan deles om, inklusiv husets teenager.
0% parfume - 100% hensyn til din hud
Parfumefrie produkter er ikke kun for dig med sensitiv hud. Et fravalg af parfume i hudpleje hjælper med at beskytte huden mod unødvendige kemikalier og samtidig reducere risikoen for ubehagelige hudirritationer og allergiske reaktioner.
Med Derma Familys nye ansigtsplejeprodukter får du ansigtspleje fri for parfume, men fyldt med antioxidanter og aktive ingredienser som Aloe vera, mandelolie, sheabutter, E-vitamin og hyaluronsyre, der fugter, plejer og blødgør huden.
Makeuprens og fugtpleje i én
Fjern makeup og urenheder med Derma Family Hydrating Makeup Remover (micellar water), som skånsomt og hurtigt renser fedt, snavs og makeup fra ansigtet - helt uden at irritere eller udtørre.
Derma Hydrating Makeup Remover
Mild rens, maksimal fugt
Dybderens din hud uden at gå på kompromis med fugten. Med Derma Family Face Wash får du en mild, men effektiv ansigtsgel, der holder huden ren, blød og velfugtet.
Derma Cleansing Face Wash
24 timer fugt på flaske
Få velfugtet hud hele dagen med Derma Family 24H Ansigtscreme, der fugter, plejer og opstrammer huden - med hyaluronsyre, E-vitamin og effektive fugtgivere.
Derma Moisturising 24h Face Cream
En sund hud er vigtig for os alle – uanset køn og alder. Selv i en travl hverdag kan du nemt opretholde en sund hud med Derma Family ansigtspleje, der renser, plejer og passer godt på din hud. Enkelt, effektivt og skånsomt. Produkterne er unisex og ideelle for hele familien. Nu behøver du kun investere i én ansigtsplejeserie, der kan dække alles behov. Den bedste ansigtspleje er den, der bliver brugt - og brugt op.
Step 1: Fjern makeup
Væd en vatrondel med Derma Family Hydrating Makeup Remover/Micellar Water, og rens ansigtet. Behøver ikke vaskes af med vand. Læg evt. vatrondellen på øjenlåget i ca. 10-20 sekunder for at opløse mascara. Gentag om nødvendigt.
Step 2: Rens!
Fugt huden og massér Derma Family Cleansing Face Wash ind i huden. Skyl efter med vand, eller brug en gennemvædet vaskehandske eller vaskeklud til at rense produktet af med, så giver du samtidig din hud en let eksfoliering.
Step 3: Fugt og pleje
Nu er huden ren og klar til at modtage masser af fugt og pleje. Påfør Derma Family Moisturising 24h Face Cream, der trænger lynhurtigt ind i huden og giver fugt til huden døgnet rundt – husk både ansigt og hals.
Døjer din teenager med bumser og uren hud, er det vigtigt at undgå skrappe produkter, der kan irritere den sarte hud. Vælg i stedet mild, parfumefri hudpleje som Derma Familys ansigtspleje, der er skånsom, men stadig effektiv. Det er et godt fundament for en sund og velplejet hud i balance.
Vær obs på, at unge piger og drenge risikerer at få parfumeallergi allerede i en tidlig alder pga. et stort forbrug af parfumerede produkter. De udsættes for parfume gennem deres deodorant, shampoo, balsam, hårstylingsprodukter, ansigtscreme, bodylotion, mascara/makeup mfl. Og jo flere produkter med parfume, jo større risiko for allergi! Hjælp din teenager med gode, parfumefri vaner, så hun/han ikke bliver del af den kedelige statistik.
Læs mere om Derma Family - allergivenlig hudpleje til hele familien.