Tænker du også lidt ekstra over dit forbrug i denne tid? Mange af os har allerede ændret vaner og skruet op for de vegetariske retter og ned for vandet og varmen. For dig er det måske mere genbrug og mindre shopping? Flere ture på cyklen og mindre madspild? Er du på udkig efter endnu flere måder at skåne din økonomi og miljøet på? Så se med her!
Her får du 10 brugbare beauty-tips til, hvordan du gør dine beautyvaner mere budgetvenlige og bæredygtige.
Brug en naturbadesvamp, når du sæber dig ind, så sparer du på din shower gel og passer godt på både miljøet – og din pengepung. Få dråber kan række til en hel krop. Og bruger du Dermas shower gel er den ovenikøbet allergivenlig og Svanemærket og helt uden miljøskadelige stoffer.
PS. Husk altid at slukke for vandet, når du sæber dig ind eller shaver.
Det behøver ikke kræve eller koste alverden at passe godt på din hud. En helt almindelig vaskeklud kan gøre underværker for din hud.
Morgenrutine:
Brug kluden iskold om morgenen til at vække din hud. Den kolde klud opkvikker og mindsker hævede øjne og morgentræt hud.
Aftenrutine:
Brug en varm vaskeklud om aftenen til at vaske din hud, skrubbe døde hudceller væk og fjerne dagens snavs. Du kan med fordel påføre lidt Derma Eco rensegel på kluden - et mildt, økologisk certificeret renseprodukt, der skånsomt, men effektivt renser og opfrisker huden – helt uden parfume og anden unødig kemi (Vejl. pris kr. 59,95). Den varme klud åbner hudens porer og renser huden i dybden. Afslut evt. med en iskold klud til at give din hud det kolde gys og lukke hudens porer.
En ren hud er vigtigt for at få optimal effekt af de gode aktive ingredienser i dine cremer. Husk derfor altid at rense din hud godt inden sengetid. Læs mere i vores guide: Hvordan fjerner jeg bedst og blidest makeup?
Et nemt sted at spare er at erstatte vat med en vaskeklud i lækker bomuld, der kan bruges flere gange og er bedre for miljøet. Prøv fx en økologisk ’muslin cloth’, der er blid mod din hud, når du renser dit ansigt. Og hvis du foretrækker vatrondeller, så gå efter de genanvendelige af slagsen.
Daggammel makeup, støv, snavs og luftforurening kan føre til tør hud og tilstoppede porrer og blokere for, at din hud kan absorberer alle de gavnlige ingredienser fra din hudpleje. Husk derfor at eksfoliere din hud for døde hudceller, så optager din hud dine produkter langt bedre. Hvis du vil holde dit ansigt smukt og fuld af glød, er der altså kun en vej frem: Du skal skrubbe. Og gerne flere gange om ugen.
Prøv de økologi- og økonomivenlige Derma Eco-renseprodukter, der gør din renserutine til ren hverdagsvelvære. Derma Eco Micellar Water/ Makeup Remover med økologisk aloe vera og glycerin renser, plejer og fjerner makeup og snavs – nemt, effektivt og på ingen tid. Og helt uden brug af vand. Har du mere tid, så anbefaler vi, at du starter med Derma Eco Cleansing Gel, der er lige så mild og skøn, som den er effektiv.
Du kan nemt lave din helt egen økologiske og plastfri scrub. Det kræver kun to ingredienser.
Bland kaffegrums og olie i en skål, og massér og exfoliér det nænsomt ind i huden i 1-2 minutter. Lad den sidde i 10-15 minutter. Skyl den herefter af med lunkent vand, og din hud vil føles blød, velplejet og fin. Du kan med fordel bruge Derma Eco Olie, som er rig på mandel-, abrikos- og jojobaolie og helt perfekt til dig med tør og trist hud. Du kan også snildt erstatte kaffegrums med øko sukker eller salt.
Slut af med fx Derma Eco Anti-age Serum og Anti-age Cream, der er rig på fugt og fyldt med anti-age, antioxidanter og aktive ingredienser.
Vi lover, at din hud efterlades blød, lækker og gennemfugtet. Og at du samtidig passer godt på din pengepung og miljøet, ikke mindst.
Er din avocado trævlet og træls? Fortvivl ikke! Der er ingen grund til at kassere den. Den grønne superfrugt er nemlig spækket med antioxidanter, vitaminer og gode fedtstoffer, som kan gøre mirakler for både hud og hår. Brug den i stedet til at lave en lækker fugtgivende og blødgørende hud- eller hårmaske. Bland lidt af din Derma Eco olie med avocadoen og lidt citron (hvis du kan tåle citrus på huden), og påfør din hud eller hår. Lad sidde i 10-15 min. og vask af. Din hud/hår (og miljøet) vil takke dig.
Massage behøver ikke koste en formue! Det kan gøres derhjemme. Sæt noget stille musik på og tænd et par hyggelys for at skabe den helt rigtige stemning.
Brug fx Derma Eco Body Oil, som er helt vidunderlig som massageolie og trænger lynhurtigt ind i huden. Det er en nærende og blødgørende olie med E-vitamin og økologisk jojoba-, mandel- og abrikoskerneolie, der tilfører huden masser af fugt.
Og så er den uden parfume, så den kan bruges af hele familien. Din krop vil føles dejlig afslappet og din hud lækker blød, smidig og velplejet. Sænk skuldrene, tag en dyb indånding, og lad roen brede sig. Ren hverdagsvelvære.
Er du en frossenpind, men vil gerne spare på varmen? Så kan du måske have ekstra god glæde af at skifte din bodylotion ud med body oil, når det blæser, og frosten rigtigt bider.
Body oil giver nemlig ikke kun den ekstra fugt, som vinterhuden tørster efter i årstidens kolde, tørre luft og blæst. Den kan også hjælpe med at få gang i blodomløbet og med at holde lidt på kropsvarmen: (Her bør vi starte med at opfordre til at tørbørste huden forinden). Gnid dine hænder godt varme, og smør olien godt ind i huden med lange, faste strøg.
Vidste du, at babyolie fungerer fantastisk til at fjerne makeup, da olien kan opløse selv den mest genstridige makeup – særligt vandfast mascara? Det er dog vigtigt at vælge en babyolie, som er fri for parfume og anden skrap kemi, der kan svie i øjnene og irritere den sarte hud. Prøv fx Dermas Eco Babyolie, der er en mild, parfumefri og økologisk certificeret olie med en blødgørende effekt på den sarte hud. Den indeholder E-vitamin og naturlige olier, som vedligeholder hudens fugtbalance og efterlader den smidig og velplejet.
Et bad - et pump. Det er en god idé at vælge shampoo-/badprodukter med pumpe, når du gerne vil have dine produkter til at strække sig længst muligt og undgå unødigt spild. Med en pumpe er det nemlig nemt ikke at bruge for meget eller spilde ud over badet.
Når du vælger de store praktiske og parfumefri produkter i Derma Family-serien, kan hele familien bruge de samme produkter. På den måde køber du et mindre antal produkter og reducerer dermed emballagespild og undgår ressourcespild i form af produkter, der ikke bruges op. Og det er naturligvis godt for økonomien.
Et ekstra plus på kontoen er, at alle produkterne både er veganske, miljø- og allergivenlige, og at der i de store størrelser er til en rum tid.
Dermas produkter er din genvej til en mere budgetvenlig og bæredygtig hverdag. Her får du god kvalitet og certificeret tryghed til fornuftige hverdagspriser.
Gå på opdagelse i Dermas brede udvalg, og fyld kurven med ren samvittighed. Alle produkter – fra shampoo, sæbe til solcreme - er allergi- og miljømærkede. Flere er også økologiske.
I Dermas Outlet på goodskin.dk er der mulighed for at købe gode bæredygtige produkter til bæredygtige priser. Her finder du nemlig udgåede Derma-produkter til nedsat pris. På den måde går gode produkter, der intet fejler, ikke til spilde. Og der er store besparelser at hente – alle produkter er sat ned med hele 50% rabat.
Men vent ikke for længe! Tilbuddet gælder kun så længe lager haves.
Derma har attraktive pakketilbud til dig, der går op i at pleje din og familiens hud og hår med rene, parfumefri plejeprodukter – uden unødig kemi. Der er gode rabatter at hente på alt fra shampoo, sæbe til solcreme. Find alle pakketilbuddene i Dermas webshop på goodskin.dk eller nedenfor.