Bedste sportssolcreme

Kan din solcreme stå distancen?

Dyrker du sport i solen, er det vigtigt at beskytte sig godt mod solens stråler.

Der er mange spørgsmål, der melder sig, når man skal vælge solcreme til sport. Hvilken solcreme er bedst, når jeg dyrker sport? Hvilken faktor skal jeg vælge? Er den vandfast nok, når jeg svømmer? Kan den holde til, at jeg er aktiv og sveder meget?

Hvilken solcreme skal du vælge til træning?
 

Dyrker du udendørssport og er aktiv udenfor i den bagende middagssol, skal din solcreme være modstandsdygtig over for solens skarpe stråler og tåle, at du sveder. Du behøver ikke kigge efter en decideret sportssolcreme til sport, men der er dog et par ting, som er vigtige, at din solcreme lever op til:

Solcremen skal være vandfast
 

Når du dyrker sport udenfor i solen og sveder, er det en god idé at beskytte dig med en solcreme, der er vandfast, så den ikke ’løber’, når din hud bliver fugtig. Tjek, om der står vandfast på emballagen.

Og husk, at selvom solcremen er vandfast, skal du smøre dig ind ofte, især når du sveder meget og tørrer med ærme eller håndklæde, da beskyttelsen nedsættes.

Vælg en solcreme med høj faktor
 

Når du er aktiv udenfor, skal du helst undgå den skarpe middagssol. Hvis du alligevel opholder dig ude i middagssolen, hvor UV-indekset er højere, er det en god idé at vælge en højere faktor end normalt som faktor 30 eller 50. Det vigtige råd er dog at bruge rigeligt med solcreme og smøre ofte.

Når man bruger for lidt solcreme, reduceres den anførte solbeskyttelsesfaktor nemlig betragteligt, og så risikerer man at blive forbrændt. Husk derfor den gode tommelfingerregel: én håndfuld til én krop.

Solcremen skal beskytte mod UVA- og UVB-stråler
 

Vælg en solcreme, der yder bredspektret solbeskyttelse, som beskytter mod de to slags ultraviolette stråler fra solen, som vi ved kan medvirke til at udvikle hudkræft: nemlig UVA og UVB).

UVB-strålerne giver solbrændthed og solskoldning, men UVA-strålerne kan ødelægge hudens DNA og medføre til ældning af huden. En lille huskeregel: UVA = aldring af huden (ageing) og UVB = brændt (burned).

Solcremen skal være certificeret og fri for unødig kemi
 

Hvis du dyrker meget sport udendørs og smører dig med solcreme ofte og i store mængder i løbet af en sommer, er det vigtigt at tænke over at vælge en certificeret solcreme uden unødig kemi.

Sørg for at vælge en allergimærket solcreme, som er fri for parfume, så du minimerer risikoen for allergi og allergiske reaktioner. Gå også efter svanemærket solcreme, som er din garanti for, at de er uden stoffer mistænkt for at være hormonforstyrrende på EU's liste. Og så er de tilmed koralvenlige for dig, der svømmer i havet.

Alle Dermas solcremer er både allergi- og svanemærket og et rigtig godt valg til dig, der gerne beskytte din hud mod solens skadelige stråler – og unødig kemi.

Den foretrukne sportssolcreme blandt elitesportsfolk
 

Dermas solcremer er det foretrukne solcrememærke hos mange elitesportsfolk. Og det er ikke uden grund. De har nemlig brug for en solcreme, der kan stå distancen, når de tilbringer mange timer ude, også i den skarpe middagssol. Uanset, om det er golf, løb, cykling, svømning, tennis, beachvolley eller anden sportsgren eller træningsform.

Læs nedenfor udtalelser fra forskellige elitesportsfolk om, hvorfor de anser Derma som den bedste solcreme til sport. Og hvad der gør en god sportssolcreme.

Og så er den super vandfast, hvilket betyder meget for en vandhund og aktivt menneske som mig. Ikke uden grund, at den er kåret Bedst i test af Tænk.", Niklas Faaborg

bedste_solcreme_til_golf
”Dermas solcreme er virkelig god, og jeg får den brugt flittigt. Jeg bruger ansigtssolcremen om morgenen, og når jeg er inde til frokost. Så bruger jeg sprayen, mens jeg er på banen. Grunden til, at jeg bruger sprayen er, at jeg ikke vil have mine hænder bliver glatte af solcreme, så det er den perfekte løsning.

Mit job gør, at jeg skal være ude i solen i mange timer, og det er utroligt vigtigt for, at jeg beskytter mig i solen.” 
 
- Martin Simonsen, elitegolfspiller
Lasse_Høg_Dermasolcreme_sponsorat
"Når jeg træner og kører konkurrence, er det yderst vigtigt at kunne præstere på højeste niveau. Derfor bruger jeg Dermas solcreme, som beskytter min hud mod solens skadelige stråler, så jeg kan koncentrere mig om det der virkelig tæller. Hvis først jeg bliver solskoldet, tager det meget energi ud af kroppen at komme sig over dette. Jeg bruger solcremen om morgenen, inden jeg tager ud på landevejen og aftersun, når jeg kommer hjem igen."
 
- Lasse Høj Christensen, triatlet, kvalificeret til Ironman-distancen, VM på Hawaii 2022
solcreme_til_læber_og_næse
”4 ting er vigtige for mig, når jeg køber solcreme: 1) at man kan svede uden problemer, 2) at den ikke fedter og grisser ens tøj. 3) at den er allergi- og miljøvenlig samt parfumefri. 4) at den fås til en ordentlig pris, så man ikke sparer på det!

Jeg må erkende, at Dermas solcremer lever fuldstændigt op til alle mine krav og forventninger. Mine ’go to’ anbefalinger er deres ansigtssolcreme, deres sollotion og deres solstift til udsatte steder som fx læber og næse.”
 
- Mathilde U Kramer, 18 x dansk atletikmester


 

Den ultimative solcremetest bestået
 

Dermas solcremer holder, hvad de lover. Og det er ikke bare noget, vi siger. Dermas solcremer er nemlig år efter år kåret Bedst i test af Forbrugerrådet Tænk

Dertil har de faktisk bestået den ultimative test i verdens hårdeste og mest ekstreme cykelløb, Race Across America. Her har solcremerne været udsat for ekstrem varme, sved og ørkensol på den lange tur tværs over USA og igennem Death Valley i Californien sammen med ultramotionisten Elin Starup. 

Husk de tre gode solråd
 

Husk, at solcreme ikke bør være den eneste solbeskyttelse, du bruger. Husk også de tre gode solråd: Søg skygge mellem kl. 12 og 15, hvis det er muligt, brug solhat (kasket) og tøj, som kan skærme for den værste sol, og sidst, men ikke mindst: Brug solcreme.

Læs mere om de gode solråd.

Læs også:
Hvilken faktor solcreme skal jeg bruge?
Hvad betyder, at solcremen er vandfast?

 

Læs også:

Følg os på instagram

@derma_official
;