Derma Kids Solspray SPF30 er en allergivenlig og vandfast solcreme med høj solbeskyttelse til børn.
Svanemærket, allergimærket og vegansk.
0% parfume - 0% farvestoffer.
Derma Kids Solspray SPF30 er en allergivenlig og meget vandfast solcreme med høj solbeskyttelse. Den er udviklet specielt til børn og voksne med sart hud og lever op til EU-anbefalinger om optimal UVA- og UVB-beskyttelse. Solcremen trænger hurtigt ind i huden uden at fedte. Solcremen er både Svanemærket, AllergyCertified og certificeret vegansk. Den er helt fri for parfume og anden unødig kemi.
Påfør en rigelig mængde solcreme. En voksen skal bruge ca. 40 ml til hele kroppen, et barn ca. 20 ml. Det er vigtigt at bruge den anbefalede mængde for at opnå den angivne solbeskyttelsesfaktor.
Påfør solcremen i god tid, gerne 20-30 minutter, før du går ud i solen, og helst ad to omgange.
Ved badning gentages påføringen ofte. Det samme gælder, hvis du opholder dig i solen over længere tid.
Undgå solen midt på dagen, hvor solens stråler er stærkest. Beskyt dig mod solen, når UV-indekset er 3 eller højere, med de tre solråd: Skygge, Solhat og Solcreme
Brug solcreme, hvor huden ikke er dækket af tøj. Sundhedsstyrelsen anbefaler minimum faktor 30 - både i Danmark og i udlandet. Har du sart eller lys hud, bør du typisk vælge en højere faktor. Dette gælder også for børn. Bemærk, at børn under 3 år helt skal undgå at opholde sig i solen.
Hold øje med din hud - bliver den rød, har du enten brugt for lav faktor eller for lidt solcreme.
Vær opmærksom på, at solcreme kan give pletter på tøj, tekstiler og andre overflader. Lad derfor solcremen trænge helt ind i huden før kontakt med disse.
Husk: Den bedste beskyttelse mod solen er helt at undgå den.
Aqua, Dibutyl Adipate, Diethylamino Hydroxybenzoyl Hexyl Benzoate, Aloe Barbadensis Leaf Extract, Ethylhexyl Triazone, Hydrogenated Dimer Dilinoleyl/Dimethylcarbonate Copolymer, Dicaprylyl Ether, Propylheptyl Caprylate, Glycerin, Hydrogenated Castor Oil, Glyceryl Stearate, Microcrystalline Cellulose, Disodium Cetearyl Sulfosuccinate, Phenoxyethanol, Undecane, Tridecane, Cellulose Gum, Bis-Ethylhexyloxyphenol Methoxyphenyl Triazine, Caprylyl Glycol, Ethylhexylglycerin, Tocopherol, Tocopheryl Acetate, Sorbic Acid, Citric Acid, Acacia Senegal Gum, Xanthan GumFLASKE: Recycled High Density Polyethylen (r-HDPE), High Density Polyethylen (HDPE). PUMPE/KAPSEL: Polypropylen (PP). Flasken er i mindst 50% genanvendt materiale.
OBS: Der kan være små uoverensstemmelser mellem indholdsdeklarationen på vores hjemmeside og den vare, du som kunde modtager. Dette skyldes, at vi løbende forbedrer indholdet i vores egne varer i forhold til den nyeste viden om ingrediensers betydning for miljø og sundhed.