Naturlig og økologisk hudpleje - her er de største faldgruber

Hvad serverer du for din hud? Naturen bugner af gode, gavnlige planter, urter og stoffer, men selvom kamille, lavendel, mint og citron smager skønt og har god virkning på kroppen, er det ikke nødvendigvis godt for huden. Tværtimod. Her er tre gode – og enkle - tips til dig, der går ind for natur og økologi, men samtidig gerne vil undgå allergi og unødig kemi.

 
 

Råd 1: Pas på parfumen og de æteriske olier i økologisk hudpleje

Det er en udbredt (men misforstået) opfattelse, at naturlige og økologiske hudplejeprodukter pr. definition er mindre allergifremkaldende og et bedre og sundere valg for sensitiv hud. Det gælder dog ikke, hvis de indeholder parfumestoffer.

Og mange naturlige og økologiske plejeprodukter indeholder naturlige parfumestoffer i form af duftende æteriske olier som fx citron, lavendel, kamille, rose og geranium, som kan være rigtig lækkert i te og mad eller til pynt, men bare ikke på din - eller dine børns - hud, da de potentielt kan give hudirritation (rødme/kløe) og i værste fald allergi (for livet).

Så bare fordi et produkt er af naturlig og/eller økologisk oprindelse, og der står ”naturlig” foran ordet parfume, er det ikke nødvendigvis mindre allergifremkaldende af den grund. Tværtimod!

Faktisk er det mest allergene parfumestof, vi kender: egemos, der stammer fra naturen. Tæt forfulgt af citrus og kamille, hvilket nok vil komme bag på de fleste. EU har lavet en liste over de mest allergifremkaldende parfumestoffer, som er kendt for at være store syndere i forhold til kontaktallergi, og som du derfor skal være særligt opmærksom på, herunder Evernia Prunastri Extract (Oak moss), Limonene, Linalool, Citronellol – også kendt som citron – og Geraniol, der giver en behagelig rosenduft. Du kan læse mere om netop disse stoffer her.

Derma Eco Body Oil
Pas på parfumen og de æteriske olier i økologisk hudpleje
Økologiske hudplejeprodukter
 
 

Råd 2: Naturlige parfumer er IKKE mere sikre end syntetiske

Naturlig parfume kan nemlig være (mindst) lige så allergifremkaldende og hudirriterende som syntetisk.

Syntetiske stoffer, som er fremstillet i et laboratorium under kontrollerede forhold, er som regel langt bedre testet og mere allergisikre end tilsvarende stoffer fra naturen.

De fleste allergiske reaktioner og hudirritationer sker over for ”naturlige ingredienser”. Man kan derfor ikke altid regne med, at ”naturlige hudplejeprodukter” er gode for huden, da det blot betyder, at ingredienserne er udvundet fra en naturlig kilde.

Et eksempel er kamille, som ofte markedsføres som mild og skånsom for huden, men allergi og hudirritation over for kamille er ikke usædvanlig.

Et andet eksempel er aloe vera-planten, som indeholder stoffer, der er rigtig gode til pleje af tør hud, og derfor findes ekstrakt fra aloe vera-planten i rigtig mange hudplejeprodukter. Problemet er bare, at nogle af stofferne (antraquiner) fra aloe vera er slemme til at give allergi, og derfor kan aloe vera være problematisk i forhold til allergi, med mindre, at aloe vera’en er oprenset for allergener som i de allergimærkede produkter, herunder Dermas.

Derma Eco body oil
Mange vælger økologiske eller naturlige produkter i den tro, at produkterne så også er allergivenlige. Dog er mange af de indholdsstoffer, som kommer fra naturen, allergifremkaldende. Gå efter allergimærket økologisk hudpleje som Derma Eco og Derma Eco Baby, hvis du ønsker garanti for minimal risiko for allergiske reaktioner og hudirritationer. 
 
 

Råd 3: Gå efter allergimærkerne, hvis du vil være på den sikre side

Hvis du vil vælge økologiske hudplejeprodukter med god ro i maven og minimal risiko for allergi, så gå efter allergimærkede økologiske produkter. I de allergimærkede produkter er de naturlige ingredienser oprenset for allergifremkaldende stoffer. Allergimærker som AllergyCertified og Asthma Allergy Nordic er din garanti for, at produkterne er parfumefri og uden kendte allergene stoffer.

Derma Eco og Derma Eco Baby er nogle af de få hudplejeserier, som både er økologisk certificeret og samtidig bærer begge disse allergimærker. Certificeringerne er din sikkerhed for, at ingredienserne er økologiske og allergivenlige på en og samme tid.

Naturlig hudpleje versus økologisk hudpleje – er det ikke det samme?

Nej, det er det ikke. Alt økologisk er naturligt, men ikke alt naturligt er økologisk.

Når et produkt er baseret på naturlige ingredienser, så betyder det, at en stor del af ingredienserne er udvundet af planter i form af olier og ekstrakter. Disse kan så ovenikøbet være dyrket økologisk.

Så hvis du går op i at skåne naturen, så er det en god prioritering at vælge de økologiske hudplejeprodukter, hvor ingredienserne er dyrket med omtanke for miljøet uden brug af sprøjtemidler, genmodificerede afgrøder mm.

3 øko- og allergivenlige plejeprodukter fra Derma Eco:

Gå efter certificeret økologi – det er din garanti

Der findes i dag mange såkaldt ’økologiske’ produkter, men det kan være en jungle at finde rundt i.

En del hudplejeprodukter anpriser sig fx ”Med økologisk indhold”, men dette er dog ikke ensbetydende med, at de er særlig økologiske. Her kan nemlig være tale om en enkelt ingrediens, der er økologisk, og dermed kun få procent af produktet, der i virkeligheden er af økologisk oprindelse.

Ifølge Forbrugerombudsmandens vejledning fra 2011 skal mindst 95% af produktets plantebaserede ingredienser (bortset fra vand) være økologiske for, at man kan kalde produktet økologisk. I tilfælde af, at man ikke kan leve op til de 95%, er det tilladt at angive, hvor mange % af produktet der er økologisk, uden at kalde hele produktet økologisk.

Ecocert COSMOS - økologicertificering

Vil du have garanti for økologi i dine hudplejeprodukter, er det en god idé at gå efter de økologisk certificerede produkter. Ecocert COSMOS er den mest udbredte økologicertificering inden for kosmetik og stiller skrappe krav til ingrediensernes økologiske oprindelse, naturlighed og renhed.

Ecocert COSMOS (COSMetic Organic Standard) er en fælles europæisk standard for økologisk kosmetik, der i dag bruges i mere end 45 lande. Ecocert COSMOS certificerer både økologisk kosmetik (COSMOS Organic) og naturlig kosmetik (COSMOS Natural). COSMOS Organic-mærket er de skrappeste af de to og kræver, at 95% af produktets plantebaserede ingredienser er økologiske, og minimum 20% af produktet er økologisk, dog kun 10% i produkter, der vaskes af huden. Et COSMOS Natural-produkt er naturligt, men evt. økologisk indhold må ikke fremhæves (anprises).

Derma Eco er en af de hudplejeserier på markedet, som er økologisk certificeret af Ecocert COSMOS Organic, og som giver en certificeret garanti for det økologiske indhold i produkterne. Læs mere om Derma Eco og Hvorfor vælge økologisk hudpleje fra Derma Eco.

Derma Eco makeuprens

Gør miljøet en endnu større tjeneste – vælg Svanemærket hudpleje

Hvis du vælger økologisk hudpleje af hensyn til miljøet, kan du faktisk gøre miljøet en endnu større tjeneste ved også at gå efter det officielle miljømærke, Svanen.

For mens Ecocert COSMOS-certificeringen stiller skrappe krav til ingrediensernes økologiske oprindelse, ser Svanemærket på hele produktets livscyklus – både før, under og efter brug.

Så når du plejer din krop og vasker dit hår med et økocertificeret OG Svanemærket plejeprodukt, kan du være helt sikker på, at det belaster miljøet og vandmiljøet mindst muligt.

Og nu vil du sikkert gerne vide, hvor du finder en hudplejeserie, der både er økologisk certificeret, Svanemærket OG allergimærket?

Svanemærket

Derma Eco: Eneste hudplejeserie med hele fem certificeringer

Derma Eco-serien er – som den eneste hudplejeserie på markedet – både certificeret økologisk af Ecocert COSMOS, Svanemærket, anbefalet af Asthma Allergy Nordic og AllergyCertified samt veganermærket af The Vegan Society. Og det er ret unikt!

De forskellige certificeringer stiller nemlig hver især så skrappe specifikke krav, at de let kommer til at modarbejde hinanden. For eksempel er økologiske ingredienser ofte ikke allergivenlige, fordi mange allergene stoffer kommer fra naturen, men i Dermas produkter er de. Læs mere om de 5 certificeringer på Derma hudpleje - hvad betyder de?

Udviklingschef Lene Stougaard, der står bag udviklingen af Derma Eco-serien, fortæller: ”Når du først beslutter dig for at gå hele vejen med mærkningsordningerne og samtidig vil skabe produkter med aktive ingredienser og sensorisk høj standard, så er du begrænset, og det har naturligvis været udfordrende.”

Hudplejeserie med hele fem certificeringer

Hos Derma har vi alligevel holdt fast i mærkningsordningerne, men hvorfor egentlig?

”Det gør vi af flere årsager. Der bliver flere og flere allergikere i Danmark, allergiformer som kontaktallergi og almindelig eksem er i stigning, og vi ser det også som vores ansvar at gå foran og sikre, at vi danskere har adgang til produkter, der ikke bare er skånsomme over for vores natur og miljø, men også over for os selv,” forklarer Lene Stougaard.

Læs mere om Derma Eco.

Derma Eco makeuprens

Læs også: