Hvorfor har I ingen holdbarhedsdato på jeres solprodukter?


Europæisk kosmetikforordning vurderer, at holdbarhed på mere end 30 mdr. på kosmetikprodukter overflødiggør datomærkning.

Efter gentagne tests over flere år har vi fundet ud af, at uåbnede solprodukter fra Derma kan holde sig i over 30 mdr., og derfor er de ikke forsynet med dato for holdbarhed.

En undtagelse er Derma Eco Baby Sollotion faktor 30, som er økomærket med Ecocert/COSMOS og indeholder økologiske ingredienser, der gør, at produktet ikke kan holde sig over 30 mdr. 

Der vil naturligvis fortsat være batchnummer på produkterne for sporbarhed, og krukkemærke der indikerer, hvor lang holdbarheden er efter åbning.