Hvilken faktor skal jeg bruge?


Det er ikke lige meget, hvilken faktor din solcreme har. Den kan være for lav, så du risikerer at blive skoldet – men den kan også være unødvendig høj.

Faktoren indikerer, hvor meget solcremen blokerer for solens farlige stråler fx:
Faktor 15 blokerer for 93 %
Faktor 25 blokerer for 96%
Faktor 50 blokerer for 98% 

DU OPNÅR ALTSÅ KUN FÅ PROCENTS YDERLIGERE BESKYTTELSE VED AT GÅ OP I FAKTOR. 

Sundhedsstyrelsen og Kræftens bekæmpelse anbefaler faktor 15 til danskere herhjemme med normal hudtype. Har du ekstra lys og følsom hud, bør du bruge en højere faktor. 
Rejser du sydpå, hvor UV-indekset er højere end herhjemme, skal du bruge mere end faktor 15, evt. 30 eller 50.

Mange danskere har tilbøjelighed til at vælge høje faktortal ”for en sikkerheds skyld”. Men for langt de fleste er faktor 15 nok i Danmark. 

Højere faktor betyder større indhold af UV-filtre. Der er ingen grund til at udsætte huden for mere kemi end højst nødvendigt. Ved at vælge den rigtige faktor og smøre efter anvisningerne får du altså en løsning, der er både sund og effektiv.