Hvad er alkohol i hudplejeprodukter?


Alkohol bliver brugt i kosmetik, enten fordi det virker rensende, eller for at justere, hvor flydende et produkt skal være.

Som regel tilsætter man fugtgivende ingredienser sammen med alkohol fx glycerin, så man undgår udtørring af huden.

Hos Derma benytter vi alkohol til:
• Skintonic
• Solspray faktor 20 og 30 (der er ikke alkohol i sololien)
• Håndsprit

I skintonic er alkoholen med til at få porerne i huden til at lukke sig igen efter rensning med fx rensegel. Det har også en desinficerende effekt, så det renser huden og er med til at holde små hudskader rene. Vores skintonic indeholder alkohol, men vi har tilsat et højt indhold af fugtgiver, så huden bibeholder sin balance.

I solsprayen bidrager alkohol til, at sololien får den rette viskositet, og det er en forudsætning for, at den kan påføres med spray. Viskositet siger noget om, hvor tyktflydende og sammenhængende en væske er. Honning har fx en høj viskositet, for vand er den lav.